Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Klumme

Kultur/litteraturPosted by Finn Wiedemann Mon, July 30, 2018 14:51:43

Klumme fra Fyens Stiftstidende d. 30-07-2018

"Den bedste måde, som jeg kan være i kontakt med mennesker på, er at være blandt dem, at føle, hvad de gør, og hvad de kan gøre. Men den næstbedste måde er at læse deres fiktion." Sådan siger Margrethe Vestager i Christian Madsbjergs populære bog "Sensemaking - et forsvar for den menneskelige intelligens".

I bogen giver Madsbjerg eksempler på, hvordan fremtrædende ledere og beslutningstagere bruger humanioras indsigt i deres arbejde. Studier i eksempelvis antropologi, filosofi, historie, kunst og litteratur kan bidrage til, at vi udvikler et klarere og mere dækkende perspektiv på vor egen og andres verden. Det at beskæftige sig med en kulturs vigtigste tekster medvirker til at give os en forståelse af, hvordan andre mennesker lever, erfarer og oplever verden.

Humaniora træner vores forståelse af os selv og andre, ligesom humaniora kan bidrage til, at vi udvikler vores analytiske evner. "Jo mere, man har beskæftiget sig med fremragende bøger og stor kunst og teori og musik, desto mere har man at trække på, når det gælder mønstergenkendelse", hævder Madsbjerg.

I en populær TED Talk ("The Danger of a Single Story") taler den nigerianske forfatter Chimamanda Adichie, som på dansk mest er kendt for bogen "Americanah", om fortællingens magt. I Adichies tilfælde gælder det vores stereotype billede af Afrika som et land karakteriseret af fattigdom, sygdom, krig og vilde dyr, men det kunne lige så godt være fortællingen om muslimer, jøder eller rødhårede. Adichie giver det morsomme eksempel, at hvis man som læser kun har læst bogen "American Psycho", så vil man have et temmelig forvrænget og unuanceret billede af USA.

En af de vildfarelser, der præger vores samtid, er den endimensionelle historie. Den har traditionelt fundet vej gennem populærkulturen eller blandt politiske iagttagere på yderfløjene. De senere år har den fundet et nyt forum, nemlig de sociale medier, hvor fake news og internetbobler trives. Vi er efterhånden blevet opmærksomme på, at internettet ikke kun er et digitalt forsamlingshus, som kan gøre os klogere på hinanden, men også er en platform for udbredelse af løgne, skræmmekampagner og fordomme, som gør os dummere.

Internettet er imidlertid ikke det eneste aktuelle sted, hvor den endimensionelle historie dominerer. Vi er i stigende grad ofre for Big-data teleologi, det vil sige en forestilling om, at tal er mål i sig selv, hævder Madsbjerg. Stadig større regnekraft og mere sofistikeret teknologi har medført, at vi producerer stadig flere tal, som kulturelt og samfundsmæssigt sætter dagsordenen. Tal er nok vigtige, men tallene taler ikke for sig selv, de er blot information. Tal skal sættes ind i en kontekst eller sammenhæng for at kunne blive tilskrevet betydning og mening. Historie, kunst, litteratur og viden om andre kulturer og grupper er viden og akkumuleret erfaring, som vi kan bruge til at forstå og fortolke verden omkring os med.

Historier betyder noget. Mange historier betyder for alvor noget, siger Adichie. Humaniora, kunst og litteratur er nogle af de centrale steder, hvor kulturens mangfoldige historier om mennesker, kultur og samfund formidles. Over for det står den simple og endimensionelle historie, som politiske og kulturelle populister, internettets algoritmer eller regneprogrammerne formidler. Hvilken historie vælger du?

En af de vildfarelser, der præger vores samtid, er den endimensionelle historie. Den har traditionelt fundet vej gennem populærkulturen eller blandt politiske iagttagere på yderfløjene. De senere år har den fundet et nyt forum, nemlig de sociale medier, hvor fake news og internetbobler trives.





  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.