Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Klumme

LedelsePosted by Finn Wiedemann Mon, March 05, 2018 21:40:07

Klumme fra Fyens Stiftstidende d. 5/3-2018

I slutningen af 2017 flød medierne over med sager om sexkrænkelser og #Me Too-kampagner. Især kvindelige kunstnere stod frem i medierne og berettede om sexovergreb ofte begået af ældre magtfulde mandlige kulturpersonligheder.

En wind of change fejede hen over kultur- og samfundslivet. Alt det som før var usagt blev nu sagt. Retten til at bestemme over egen krop skulle vindes.

Internationalt var det især Harvey Weinstein-sagen, som kickstartede bevægelsen. I en dansk kontekst påkaldte ikke mindst sagen om Peter Aalbæk sig interesse. I 2012 var Peter Aalbæks ledelsesstil blevet grundigt beskrevet i bogen Zentropia af Anne-Mette Lundtofte, selv om bogen blev omtalt i mederne, fik den ikke nogen direkte indflydelse på hovedpersonens adfærd og virksomhedens renommé. Få år tidligere havde skuespilleren Dorte Rømer ligeledes stået frem i medierne med sine erfaringer om seksuel chikane inden for filmbranchen. Ingen af delene fik tilsyneladende nogen effekt. Business as usual fortsatte.

Men pludselig var tiden en anden. Denne gang var Ålen ikke længere i stand til at sno sig udenom, men vred sig under mediernes varmelampe, hvor hans krænkende ledelsesadfærd blev grundigt kommenteret og undsagt. Skuespillere og kunstnere stod nu samlet frem og kunne såvel nationalt som internationalt berette om erfaringer med overgreb inden for kulturlivet.

De mange beretninger om krænkende adfærd inden for kulturlivet, udført af magtfulde mænd i betroede stillinger, kan opfattes som ledelsesmæssig magtmisbrug. Instruktører, filmproducenter, indflydelsesrige skuespillere og dirigenter har udnyttet deres position til at krænke, udnytte, og i visse tilfælde begå overgreb mod kvinder, som var i en sårbar eller udsat position i kraft af, at de ikke besad den samme formelle og sociale position som krænkeren, eller ikke var i stand til fysik eller psykisk at sige fra. Denne type krænkende lederadfærd kan under et karakteriseres som destruktiv ledelse. En måde, destruktiv ledelse kan komme til udtryk på, er f.eks. ved at udsætte medarbejdere, som er i underordnet position, for seksuel chikane. Destruktiv ledelse kan også komme til udtryk på mange andre måder f.eks. gennem mobning, chikane og organisering af arbejdstid og arbejdsopgaver på en måde, sådan at den ansatte udsættes for unødig belastning, som resulterer i stress og sygdom.

I en dansk bog om destruktiv ledelse refereres der til, at 1% af arbejdsstyrken konstant er ramt af destruktiv ledelse. 12% af danske lønmodtagere oplyser, at de løbende er udsat for mobning på arbejdspladsen. Europæiske undersøgelser peger på, at 5-10 % arbejdsstyrken løbende udsættes for alvorlig mobning. De personlige, virksomhedsrelaterede og samfundsmæssige omkostninger er enorme.

#Me Too kampagnen er vigtig, fordi den har sat fokus på de overgreb, der foregår inden for arbejdslivet. Det giver mening, at se #Me Too kampagnen i bredere perspektiv, og som et eksempel på destruktiv ledelse, som f.eks. også inkluderer mobning, chikane og andre former for destruktiv ledelsesadfærd.

Der er altid en konkret krænker, der begår overgrebene. Men det er vigtigt, at være opmærksom på, at overgrebene finder sted på en bestemt arbejdsplads, f.eks. en filmproduktion eller i en bestemt branche, f.eks. kulturlivet, og i endnu bredere forstand i samfundslivet. I et større perspektiv kan #Me Too kampagnen bidrage til et opgør med de traditioner og strukturer, som har understøttet eksistensen af destruktiv og krænkende adfærd på såvel den enkelte arbejdsplads som i samfundet generelt.



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.