Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Klumme

Unge og uddannelsePosted by Finn Wiedemann Mon, November 27, 2017 09:14:46

Klumme fra Fyens Stiftstidende d. 27-11-2017

For nylig udgav Center for Ungdomsforskning rapporten ”Når kunst går en forskel.” Rapporten har fokus på udsatte unges deltagelse i kunstneriske projekter og beskæftiger sig med, hvordan kunst og kulturelle projekter kan bidrage til at forløse muligheder og potentiale hos unge mennesker,

Kan kulturelle projekter, f.eks. arbejdet med teater, billedkunst og musik, bruges som afsæt for udsatte unges personlige, sociale og faglige udvikling? Det korte svar er ja. I en del tilfælde kan deltagelse i kulturelle projekter fungere som vendepunkt i udsatte unges liv. Eller som det hedder om projekterne; kan de unge opleve sig som nogen i en kontekst af noget.

Deltagelse i kulturelle og kunstneriske projekter kan i mange tilfælde hjælpe til med at flytte unge fra en udsat og sårbar position til en position, hvor de måske nok fortsat er sårbare, men hvor de har lært at bruge sårbarheden konstruktivt. Projekterne har i mange tilfældet bidraget til, at de unge har opnået større selvindsigt og selvværd, og at de har udviklet nye sociale relationer. I nogle tilfælde har projekterne også bidraget til, at de unge har lært at håndtere og strukturere hverdagen på en bedre måde. Der har således været et output i forhold til de øvrige arenaer, ungdomslivet udfolder sig på. I flere tilfælde har projekterne også banet vejen for, at de unge har fået et livsperspektiv, der retter sig mod en kunstnerisk løbebane.

At bruge kultur i arbejdet med unge er ikke noget nyt, men er en tradition, som går tilbage til slutningen af 1980’erne, da ungdomsarbejdsløsheden var stor, f.eks. hos Uffe Elbæks Frontløberne. Et af de projekter, rapporten har fokus på, er Opgang 2, et århusiansk teaterprojekt, som har eksisteret i mere end 40 år, og hvor unges egne historier udgør omdrejningspunktet. Udsatte unge har med teatret som afsæt kunne få sat form på erfaringer og udvide deres handlemuligheder.

Dengang for 30 år siden diskuterede man, om kulturpolitik var den bedste socialpolitik. Og om man kunne bruge kultur til at stimulere udsatte unges udvikling. Balancen mellem det socialpædagogiske og kunstneriske er delikat. Der skal ikke gives køb på projekternes kunstneriske integritet og kvalitet, mens det socialpædagogisk kan omvendt heller ikke negligeres.

I mange år har der været fokus på, at unge skulle have en ungdomsuddannelse. Unge på kontakthjælp, først op til 25 år, og senere 30 år, har modtaget uddannelsespåbud, ligesom kontakthjælpen for unge er blevet sat ned. Påbud og aktivering har erstattet tidligere tiders passive forsørgelse. I konkurrencestaten er der brug for, at alle, herunder også restgruppen, bliver mobiliseret.

I forsøget på at få alle hurtigt med, har man måske glemt, at især udsatte unge kan have behov for længere tid og andre erfaringer end grundlæggende skolekundskaber for at blive klar til uddannelse og senere arbejde. Det bør derfor være et vigtigt kulturpolitisk mål, at udsatte unge får mulighed for at opnå erfaringer med æstetiske og kunstneriske processer. I bedste fald kan det bidrage til, at de skifter spor, eller til at de fortsætter ad gamle spor, men med et nyt og konstruktivt perspektiv på deres livssituation.







  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.