Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Lille Virgil

Kultur/litteraturOprettet af Finn Wiedemann lør, oktober 29, 2016 21:23:27

Kulturklumme fra Fyens Stiftstidende d. 28/10

Efterårsferien er læsetid, og hvis man har mindre børn, er det en god anledning til at læse højt. Især i år hvor vejret mest har været til indendørsaktiviteter, har der været rig lejlighed til at trække bøger ud af enten reolen, biblioteket eller boghandlerens hylder.

Hjemme hos os blev Ole Lund Kierkegaard bl.a. trukket ud af reolen. Det er snart 50 år siden, at Ole Lund Kierkegaard debuterede med fortællingen om Lille Virgil. Senere blev det til otte bøger, inden han døde i en alt for ung alder, blot 38 år gammel.

Holder Lille Virgil så, efter næsten 50 år? At dømme efter den mindstes latter, ser det ud til at være tilfældet. Vi er nok i et fortidigt landsbymiljø befolket af handlende, en skolelærer og landevejens farende svende. Fortællingens miljø er således langt fra Villads fra Valbys mere nutidige og realistiske univers. Lille Virgil er dog en dreng, der ligesom Villads fra Valby foretager sig ting, som de fleste almindelige drenge ikke gør. Om end Lille Virgil klart overgår Villads i hittepåsomhed og narrestreger.

Lille Virgil er fortalt episodisk og handler om drengen Virgil og hans ven Oskar, der i modsætning til Virgil henter al sin viden fra bøger. Den anden af Virgils venner er Carl Emil, som bor i et hus med sin far og mor, og som blandt andet udmærker sig ved altid at sove med nattøj.

Det særlige ved Lille Virgil, og en af grundene til at den holder i dag, er den særlige mundtlige fortællestil. Her er han f.eks. på linje med H.C. Andersen. Et andet karakteristikum er det absurde og nonsensagtige og de sproglige finurligheder, som især børn har flair for, hvilket viser sig helt ned i de enkelte ord. Hvem har f.eks. hørt om Kaspers-frø eller ordet Smak-ko-dak, det kan minde lidt om den Spunk, der optræder i Pippi Langstrømpe. Hermed er en anden litterær tradition identificeret som forlæg for fortællingen.

Ole Lund Kierkegaard tager barnets perspektiv og skildrer verden gennem dets oplevelser og undren over for verden og især voksenverdenen. Det er en sympatisk og indfølende skildring, hvor fantasi, eksperimenter og leg står stærkt. Der er sket meget på 50 år. Dengang kunne bogen læses som et opgør med en autoritær pædagogik, som sjældent tilkendte barnet en selvstændig stemme eller havde blik for, at det var aktør i eget liv.

I dag møder de fleste børn ikke en autoritær verden, men derimod en institutionaliseret og overvåget verden, hvor mange børn oplever skolehverdagen som alt for lang, sådan som undersøgelser af den seneste folkeskolereform har peget på. Når skolen slipper, står en kommercialiseret verden parat til at tage over sammen med forældre, som beskytter og aktiverer. I dag er Lille Virgil igen nærværende og kan læses som en kritik af aktuelle tendenser i samtidens børnekultur. Er der tilstrækkelig med plads og rum til, at børn på egen hånd kan udforske verden? Fortællingen appellerer dog kun til målgruppen, fordi den tager dens perspektiv og erfaringer alvorligt. Det er der brug for såvel før som nu.



  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.