Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Kommentar i politiken

LedelsePosted by Finn Wiedemann Thu, September 29, 2016 15:08:11

Debat: Er Frederiksens revolution andet end en festtale?

29. september 2016 Politiken FINN WIEDEMANN, LEKTOR, PH. D., CENTER FOR KULTURVIDENSKABER, SYDDANSK UNIVERSITET


DEN OFFENTLIGE SEKTOR


Hvis socialdemokraternes drøm om en bedre offentlig sektor skal realiseres, kræver det langt større konkretiseringsgrad.

Det er glædeligt, at Socialdemokratiets formand blæser til kamp mod den stigende forarmelse af den offentlige sektor, hvor der tælles, måles, dokumenteres og styres, så man nogle gange skulle tro, at det var de ansattes væsentligste opgave.

Den tid, som skulle anvendes til de primære opgaver eller kerneydelsen, reduceres, imens de offentligt ansatte suges længere og længere ned i det kviksand, som de politisk og administrativt er blevet drevet ud i.

De offentligt ansatte vil gerne gøre en forskel, som Mette Frederiksen sagde i sin tale til kongressen, ligesom arbejdet for mange er et kald. Arbejdsglæden kan rigtignok nemt forsvinde, når papirbunkerne vokser og forandringer og omstruktureringer i tide og ikke mindst i utide vælter de ansatte omkuld.

Mette Frederiksen talte om behovet for en lille revolution, en ' fingrene væk-reform', en velfærdskontrakt og en samlet drøm for, hvordan velfærdssamfundet skal se ud. Semantisk blev der således ikke sparet på retorikken. I talen linkes der både til Martin Luther King, Karl Marx og klassisk socialdemokratisk arve-og tankegods. Spørgsmålet er, hvordan denne lille revolution eller drøm så skal realiseres.

Jo, Mette Frederiksen foreslår fire mål.

DER SKAL for det første gøres op med den centralisering, som har drevet udviklingen af den offentlige sektor. Løsningerne skal tættere på borgerne. Det lyder jo godt, men vi fik ingen bud på, hvordan det skal ske - ud over at yderligere digitalisering kan hjælpe os på vej.

Skal vi rulle strukturreform, sygehusreform og fusioner af f. eks. uddannelses-og forskningsinstitutioner tilbage eller sende flere statslige arbejdspladser til provinsen? Tendensen har længe lydt ' big is beautiful'. Sammenlægninger, fusioner og reformer af velfærdsområder har præget den offentlige sektor de sidste 10-15 år. Det har betydet, at der er blevet længere imellem os alle sammen: politikere og borgere, ansatte og ledere, institutioner og brugere.

Den anden idé handler om, at der skal være mere plads til faglighed og mindre kontrol. Institutioner skal have rammer, overordnede retningslinjer og flerårige budgetter. Dette står i modsætning til den udvikling, som har karakteriseret den offentlige sektor de sidste 30 år, og som især er blevet forstærket de senere år, hvor stadig mere sofistikeret kontrol og dokumentations-og resultatsystemer er blevet udviklet.

Nogle offentligt ansatte kan berette om, at de bruger halvdelen eller mere af deres arbejdstid på at fodre det altid sultne bureaukrati. Mere faglighed og mindre kontrol lyder fint, men aktuelt er der mange eksempler på, at mere styring og kontrol er på vej. Et aktuelt eksempel er ministerielle planer om, at staten fremover skal udpege universiteternes bestyrelsesformænd og repræsentanter til bestyrelsen, og at der skal indføres nye, styrkede pædagogiske læreplaner for dagtilbudsområdet.

Det er, som om den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver, når det handler om udviklingen af offentlig styring og kontrol. Hvad mener Mette Frederiksen om det? Mette Frederiksens tredje idé handler om, at der er brug for ledelse. Mere konkret direkte ledelse i hverdagens arbejde. Samtlige moderniseringsprogrammer har siden starten af 80' erne peget på ledelse som afgørende for den offentlige sektors udvikling.

Der er således ikke noget nyt i et forslag, der peger på, at ledelsesskruen skal have nok et nøk.

Det ville have været mere visionært, hvis drømmen havde handlet om mere medarbejderindflydelse og -inddragelse.

Endelig er problemet aktuelt, at mange ledere drukner i administrative opgaver, hvorfor de har svært ved at finde tid til at lede. Vi har ydermere set, hvordan der er blevet indført superledere de senere år i form af områdeledere inden for f. eks. daginstitutions-og skoleområdet, som har ansvaret for stadig flere institutioner og medarbejdere. Den daglige ledelse er her blevet mindre nærværende og fagligt orienteret. Forestiller Mette Frederiksen sig, at den udvikling skal rulles tilbage? Endelig peger den måske kommende statsminister på forebyggelse og tidlig indsats frem for behandling.

Det lyder udmærket, men særlig konkret er det ikke.

Såfremt den lille revolution og drømmen om den offentlige sektor ikke skal lide samme skæbne som tillidsreformen og de tidligere afbureaukratiseringsplaner og -reformer, kræver det langt større konkretiseringsgrad.

Et katalog med f. eks. 100 konkrete forslag ville overbevise mere og have større sandsynlighed for at gøre en reel forskel end en god festtale - selv om sådan nogle selvfølgelig både kan være nødvendige, underholdende og opløftende.



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.