Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Bogomtale

UddannelsespolitikPosted by Finn Wiedemann Mon, May 30, 2016 13:57:41

Per Fibæk Laursen: Didaktiske ambitioner. Alle elever med. Hans Reitzels Forlag. 2016.

Fibæk Laursen formulerer en række bud på, hvordan man udvikle undervisning og uddannelse til gavn for eleverne, primært i folkeskolen. Fibæk tager især afsæt i nyere empirisk uddannelsesforskning og forsøger med afsæt i denne at formulere diverse anbefalinger. Hovedbudskabet i bogen er, at skolen og undervisningen udvikles af lærerne (s.153).

Fibæk tager afsæt i en darwinistisk metafor som afsæt for hans overvejelser omkring skoleudvikling. Arternes udvikling sker ved, at evolutionshistorien foreslår mange nye træk, men det er kun nogle af dem, der føres videre. Udviklingen bestemmes af, at nogle biologiske arter eller varianter er bedst til at overleve og føre deres gener videre. Sådan er det også med udviklingen i skolen, den kommer nedefra, og der prøves mange ting af, men det er kun nogen af dem, der overlever. Udviklingen er selvorganiserende (s.26.) frem for den er et resultat af en styret politisk og ledelsesmæssig udvikling.

Jeg synes, det er en uheldig metafor, og jeg vurderer heller ikke, at beskrivelsen er korrekt. Metaforen er funktionalistisk. Arternes udvikling er forskellig fra menneskenes og kulturens udvikling. Mening, refleksion og magt adskiller den menneskeskabte udvikling fra den biologiske udvikling. Set i perspektivet af de seneste års udvikling af den offentlige sektor, må man nok også stille spørgsmål ved, om politikere, ledelse og forvaltning ikke har nogen indflydelse på folkeskolens udvikling og ikke formår at styre på en måde, så det får konsekvenser for skolens indhold og udvikling.

Bogen er optaget af, hvad der virker i skolen. Med afsæt i blandt andet Hattie svarer Fibæk engagerende og ledende lærere, god kontakt med elevernes læring, klarhed i undervisningens mål, feedback til eleverne og et godt sociale klima i klassen.

Forskningen peger på, at det som virker i udlandet også ser ud til at virke i Danmark (S.52). Man bør dog være opmærksom, at sammenhængen mellem f.eks. undervisningens kvalitet og elevlæring kun gælder med statistisk sandsynlighed. Endelig er der heller ikke en kausal forbindelse mellem de evidens-faktorer og elevernes faktiske læring.

I forhold til at tale om, hvad der virker i undervisningen, inddeler Fibæk emnet i undervisningen, læreren, skolen og skoleledelsen (s.60). Det vigtigste er undervisningen.

Hattie og Helmke er enige om, at det som fremmer elevernes læring er klare mål, tydelig ledelse, god atmosfære, tilpasning til den enkelte elevs forudsætninger og sikring af elevens aktive medleven (s.71). Dette gælder i særlig grad for elever med svag social baggrund. Danske undersøgelser som SFI (2015) og Mehlbye (2010) lægger især vægt på værdien af klasseledelse. Socialt svage elever nyder godt af, at der i særlig grad er fokus på faglige frem for sociale mål. Fælles opgaveløsning på klassen kan også anbefales frem for f.eks. gruppearbejde eller individuelt arbejde (Andersen, 2013). Hattie benævner specifikt den eksplicitte strategi og den består af klare mål, individuel feed-back. Resultaterne viser desuden, at elever med svag social baggrund har særligt udbytte af tydelig lærerstyring og faste rammer (s.86 ff.)

Lærerens undervisningskompetencer har indflydelse på elevernes læring (jf. også Nordenbo, 2008). Vejen til god undervisning går gennem gode lærere med frihed til at skønne og vælge (s.99). Flere undersøgelser peger på, at eleverne lærer mere, når lærerne samarbejder med fokus på undervisningen (s.101). Særligt erfarne klasseteam gør en forskel i forhold til socialt svage elever. Internationale undersøgelser tyder tillige på, at lærernes engagement og motivation har betydning for elevernes læring (s.105).

Skolen som institution er en tredje faktor, som har betydning for elevernes læring. Fibæk refererer til den amerikanske uddannelsesforsker Curban, som på et empirisk grundlag dokumenterer, at reformer ofte ikke påvirker skoler direkte, men kun overfladisk, det samme gælder pædagogiske ideologier og bølger. (s.127). Jeg har selv undersøgt, hvordan udvalgte reformdele er blevet implementeret i f.eks. folkeskolen, og mine iagttagelser peger på, at det er en alt for general konklusion, der er en række faktorer, som kan påvirke implementering i positiv retning, mens der er faktorer, som kan trække i den modsatte retning.

Det som betyder noget for elevernes udvikling er forhold, der handler om, at skolen har en kultur og klima, der stiller store krav til eleverne, og at der er et professionelt og engageret kollegialt klima i lærerkorpset, og at forældrene inddrages. Forhold som ansættelsespolitik, efteruddannelse og udviklingsarbejde ser også ud til at betyde noget. Det er i høj grad de bløde faktorer, som er afgørende (s.130).

Ifølge Fibæk er der ingen evidens for, at skoleledelse spiller en rolle for elevernes faglige udvikling. Det er en lidt overraskende konklusion set i forhold til den aktuelle fokus, der er på skoleledens betydning, og den efterfølgende gennemgang synes da også i nogen grad at dementere den konklusion. Såfremt skoleledelsen skal gøre en forskel, skal det ske gennem at ansætte dygtige lærere, støtte lærernes udvikling og respektere deres autonomi (s. 142). Ledelsen bør koncentrere sig om de overordnede linjer. Fibæk refererer endvidere til Robinson, Hattie og en dansk undersøgelse om skoleledelse, der peger på, at skoleledelsen skal være orienteret mod udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejdet skal orienteres mod undervisningens betydning for elevernes læring.

Fibæk har skrevet en oplysende bog, hvor han på en enkel måde formidler den viden, vi har om, hvad der virker i undervisning og uddannelse. Konklusionen om, at vi ikke skal blande os direkte i lærernes arbejde, men formulere rammer og forventninger, lyder sympatisk.

Min kritik går på bogens udsagn om, hvordan skoleudvikling finder sted, f.eks. fremstår forbindelsen mellem udvikling igangsat udefra og indefra ikke særlig reflekteret eller nuanceret beskrevet.











  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.