Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Klumme

Kultur/litteraturPosted by Finn Wiedemann Tue, April 28, 2015 08:07:50

Følg Brinkmanns råd (Klumme fra Fyens Stiftstidende d. 24/4)

I sin bestsellerbog Stå fast hudfletter Sven Brinkmann tidens selvhjælpskultur, hvor man skal forsøge at finde ind til sig selv, tænke positivt, og hvor den højeste mening i tilværelsen er at realisere sig selv. I stedet skal man fyre sin coach og tage nej hatten på. Brinkmanns bog er en anti-tese til nutidens accelerationssamfund, hvor det meste hele tiden ændrer sig, og hvor der altid venter nye spændende projekter rundt om hjørnet, som man lader sig friste af.

Bogens popularitet vidner om, at den har ramt en åre i tiden. For ikke så mange år siden hyldede vi forandring og det omskiftelige samfund, som ventede på os. Inden længe kunne vi realisere os selv såvel i privatlivet som på arbejdsmarkedet. På arbejdsmarkedet var det slut med at udføre ensformigt rutinearbejde sekunderet af en chef, der overvågede os. Det fleksible arbejdsmarked med skiftende kollegaer og arbejdsopgaver, hvor fritid og arbejdstid flyder sammen, ikke mindst på grund af informationsteknologien, er imidlertid ikke noget tusindårsrige. Det moderne arbejdsmarked er fyldt med slanger, der f.eks. giver os stress.

På samme måde var det ikke kun en gevinst, da vi gik fra en påbudskultur til en vi skal finde os selv kultur. I værste fald blev det til en form for indre våbenkapløb, hvor vi hele tiden bliver tvunget til at realisere os selv og tage udgangspunkt i egne behov. Kroppen og sjælen kan altid optimeres og perfektioneres lidt mere.

Brinkmanns bog er symptom på, at omkostningerne ved det moderne arbejdsmarked og jagten på personlig lykke flyder sammen. Det er en analyse, som mange kan genkende. Ind imellem har kunst eller debatlitteratur den egenskab, at den suger tidsånden til sig, så den fungerer som en lygte, der lyser sider af tilværelsen op, som ellers lå hen i mørke. Bogen har med andre ord ramt tidsånden lige i en vis legemsdel.

I sin polemiske og underholdende bog giver Brinkmann blandt andet det råd, at man bør læse romaner i stedet for selvhjælpsbøger og biografier om kendte mennesker. Boghandlere og bestsellerlister bugner af selvhjælpslitteratur, hvor kokke og coaches deler ud af deres skiftende menukort over livet, ligesom biografier i stigende omfang langes over disken, hvor sportsstjerner og realitystjerner øser løs af deres ofte ligegyldige erfaringer. I mange tilfælde er der tale om vitaminfattig fast food.

Litteraturen giver os derimod mulighed for at se livet som sammensat, tilfældigt og flerperspektivisk. Litteraturen kan vise os, hvordan vores liv er filtret ind i sociale, historiske og kulturelle processer frem for, at vi konstant kredser rundt om vores egen planet, som er den vej, selvhjælpslitteraturen udpeger. Romanen kan lære os, at det væsentlige ligger uden for os selv. Konkret foreslår Brinkmann moderne og flerperspektiviske romaner som Jan Kjærstad og Murakami, men mon ikke også mindre ambitiøs litteratur kan gøre det.

Hvor Brinkmann har ramt tidsånden med sin analyse af samtiden og dens omkostninger, er det nok mere tvivlsomt, om han har får held med sin anbefaling af, at folk bør læse mere litteratur. Men det bliver anbefalingen jo ikke mindre rigtig af.






  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.