Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Status på uddannelse og forskning efter to år med ny regering

UddannelsespolitikPosted by Finn Wiedemann Tue, October 08, 2013 08:52:06

Status på uddannelse og forskning efter to år med ny regering

Regeringen er halvvejs igennem sin regeringsperiode. Der kan derfor være anledning til at stoppe op og gøre status over den førte politik. Et af de steder, hvor der i regeringsgrundlaget blev meldt en ny kurs ud, er uddannelses- og forskningspolitikken. Det var vi nok mange, der så frem til. Efter at den foregående regering, dog med støtte fra flere af de nuværende regeringspartier, havde ført en politik, hvor der var blevet vendt op og ned på den danske uddannelses- og forskningsverden.

Især to billeder står tilbage efter V-K regeringen som symbol på det kursskifte, som karakteriserede uddannelses- og forskningspolitikken i 00erne. Det ene billede er Anders Foghs kritik af rundkredspædagogikken. I videre forstand er det et opgør med reformpædagogikken, som har haft massiv indflydelse på det danske uddannelsessystem, og som for alvor blev institutionaliseret med den såkaldte blå betænkning og udbygget helt op til 00erne. Erhvervsskolereformen fra 2000 og gymnasiereformen fra 2005 var dybest set reformpædagogikkens sidste sejre. I stedet blev især folkeskolen omdrejningspunkt for det kursskifte, som ledsagede regeringsskiftet, hvor reformen fra 2006 satte fokus på faglighed, kontrol og dokumentation frem for dannelse, personlig udvikling og medbestemmelse.

Et andet billede, som længe bliver stående tilbage, er den daværende videnskabsminister Helge Sanders mantra, fra forskning og til faktura. Her blev en neo-liberal markedstænkning knæsat som ideologi og styringsmiddel for uddannelses- og forskningssektoren. Konkurrenceudsatte midler, fritvalgsordninger, taxametertilskud og selveje var nogle af de konkrete initiativer, som fik stadig større vægt med henblik på at skubbe uddannelses- og forskningsinstitutioner i retning af øget markedsstyring- og tænkning.

Hvor de to nævnte billeder materialiserer sig i bestemte personer og symbolske udsagn, er det svært at finde nogle personer eller symboler, som giver den tredje tendens krop og merbetydning. Nogle har kaldt det tendensen til re-centralisering, andre har det kaldt det djøfisering eller management by numbers. Grundlæggende handler det om, at de fleste professionsudøvere, men også mellemledere, bruger mere og mere af deres tid på dokumentation, afrapportering og forskellige former for evalueringstricks. Undervisningen, samværet med børnene, forskningen, den umiddelbare ledelsesopgave, dvs. kerneydelsen, får stadig vanskeligere vilkår.

Den pågældende tendens kan ses i perspektivet af den langt mere offensive statslige styringspolitik, som kom til syne under Fogh-Rasmussen regeringen. På den ene side udvikledes en offensiv konkurrencestat, som igangsatte vidtgående strukturelle reformer, og på den anden side et subtilt bureaukrati med udstrakt kontrol og dokumentation af, at ansatte og institutioner med styrket ledelse bevæger sig i den rigtige retning.

Er der så noget af dette, som har ændret sig, her to år inde i den nuværende regerings regeringsperiode? Er der blevet mere rundkredspædagogik, mindre marked og mindre statslig styring. Svaret er ja og nej, men mest nej.

I regeringsgrundlagets afsnit om forskning og uddannelse signaleres der, at såvel staten som markedet skal have reduceret sin indflydelse på bekostning af professionerne og brugerne. Ordet demokrati nævnes således ikke mindre end fire gange i indledningen. I relation til udviklingen inden for folkeskolen tales om reelt partnerskab, og om at elever, forældre og lærere skal have medejerskab til hele skolen. Der tales også om at ændre styrings- og bevillingssystemet for universiteter og øvrige uddannelser, så der forekommer større frihed og mindre detailregulering. Universiteterne skal f.eks. have flere basismidler på bekostning af om kampen om de mange konkurrenceudsatte midler.

Symbolsk blev gruppeeksamenerne hurtigt genindført efter at regeringen trådte til. Senere har vi hørt en del om Emil, som først skulle have en spændende og afvekslende folkeskoleskolegang og nu senest, jf. statsministerens åbningstale, skal gå på erhvervsskole. Vi har også hørt meget om Ny Nordisk Skole, hvor folkeskolen skal indrettes med inspiration fra det nye nordiske køkken, selv om inspiration i virkeligheden mest kommer fra Ontario i Canada. Ingen af disse tendenser varsler dog en tilbagevenden til rundkredspædagogikken. Målet er stadig en styrkelse af fagligheden, selv om der også er kommet større fokus på social mobilitet. Midlerne er til dels nogle andre. Anvendelsesorienteret undervisning, idræt og lektiecafeer udgør nogle af initiativerne.

Der er klart elementer i reformen, som peger væk fra den tidligere regerings styringslogik. F.eks. har der været et stort forsøgs- og udviklingsarbejde i gang på landets skoler under overskriften Ny Nordisk Skole. Det er i sig selv positivt, at man forbereder sig til en reform, og at man gør sig lokale erfaringer. Det er ligeledes afsat midler til efter- og videreuddannelse og til indførelse af et nyt fagligt korps, som skal stimulere til ny-udvikling rundt omkring på landets skoler. Alt i alt taler det for en styrkelse af professionselementet. Så er der selvfølgelig også den nye arbejdstidsreform, hvor lederne har fået større kompetence til at udmønte lokale arbejdstidsregler. Det står således vel nærmest 1-1.

Et andet område, hvor visionerne var høje i regeringsgrundlaget, er på universitetsområdet. Foreløbig er mindre justeringer blevet gennemført. Basismidlerne er blevet gjort flerårige, men den lovede omfordeling mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler lader tilsyneladende vente på sig. Bibliometri-modellen, hvor dele af universiteternes midler fordeles efter, hvor meget der publiceres i anerkendte kanaler, er ligeledes blevet videreført. Ret hurtigt efter regeringen kom til, skete der en præcisering af, at medarbejdere og studerende skal inddrages i væsentlige beslutninger. Det har blandt andet medført, at der er sket en kraftig opprioritering af høringer, og det er jo så i hvert fald en måde at fortolke inddragelse på. Nogen tilbagevending til kollegial ledelse er der imidlertid på ingen måde tale om.

Som nævnt var et andet af sigtepunkterne, at der skulle ske en reduktion af detailregulering og indføres større frihed på universiteterne. Styringen foregår dog stadig gennem udviklingskontrakter med kvantitative resultatmål, som siver ned igennem organisationen. Tidligere har alle uddannelser skullet akkrediteres af ACE Danmark. I stedet skal akkrediteringen nu gøres institutionsspecifik, hvilket foreløbig mest ser ud til at afstedkomme en kraftig ny detailregulering internt på universiteterne.

Den foreløbige konklusion er, at mange af de ambitiøse intentioner i regeringsgrundlaget ikke blevet indfriet. Indholdsmæssigt er der sket mindre justeringer. Der er en svag tendens hen imod initiativer, som involverer andre løsninger, men hovedsporet med markedsstyringen og en sofistikerede statslige styring er blevet bibeholdt.

Denne vej er måske ikke så overraskende med en regering, som især synes optaget af det lange seje samfundsøkonomiske træk med det formål at omstille Danmark til en fit og trimmet konkurrencestat. Hurtigere gennemførelsesfrekvenser, justering af SU-systemet, højere tal for mange som skal gennemføre en uddannelse, fokus på innovation samt reformer af folkeskolen og erhvervsuddannelsen. Det er det, som står tilbage, når det foreløbige bo skal gøres op. Umiddelbart er det svært at få øje, at ideerne om øget frihed, demokrati og mere plads til professionelle skøn er blevet omsat til konkret uddannelses- og forskningspraksis.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.