Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Nationale test

UddannelsespolitikPosted by Finn Wiedemann Sun, May 19, 2019 22:36:49

Debatindlæg fra Politiken d.19. maj: Hvad ved økonomer om nationale tests?

HVOR VAR DET dog en kedelig kronik, som 31 forskere offentliggjorde i Politiken 13. maj, hvor hovedargumentet var, at de nationale tests er værdifulde og bør fortsætte. På nær enkelte undtagelser var den skrevet af forskere inden for statskundskab og økonomi. Kunne man forestille sig, at 30 pædagogiske forskere skrev en kronik om, hvorfor dele af finanspolitikken, den økonomiske teori eller den politiske teori, var fortræffelig og burde fortsætte? Nej, det kunne man nok ikke. Det siger lidt om den arrogance, optimisme og tro på egne evner, der karakteriser udvalgte forskere inden for de nævnte områder. Og det bekræfter, hvad Rune Lykkeberg for en del år siden i bogen 'Kampen om sandhederne' rammende påpegede, nemlig at det nu er økonomerne, der sætter den samfundsmæssige dagsorden, herunder også den uddannelsespolitiske dagsorden. Kroniken minder mig om den geograf, Den Lille Prins møder på sin rejse. Geografen ved, hvor alle have, floder, byer, bjerge og ørkener ligger, men har aldrig set nogen af dem. Geografen rejser ikke ud, da »det bliver for indviklet«, som han fortæller. Kronikens forfattere synes at have nogenlunde lige så lidt forståelse for skolens verden, som geografen har for den verden, der omgiver ham. Et af Kronikens argumenter er, at eleverne kun bruger 10 timer på at gennemføre tests i folkeskolen i løbet af deres skoletid ud af de i alt 7.000 timer, de har. Er det så et problem? De 10 timer er det, man kan kalde teknisk rationel tid. De fleste forældre, elever og lærere vil vide, at der bruges mange flere timer på de nationale tests. Undervisningen rettes ind og tilrettelægges hen imod testen god tid i forvejen. Ja, nogle skoler opfordrer endda børnene til at træne derhjemme med såkaldte demoversioner. Såvel den subjektive som den reelle tid, der bruges på de nationale tests, er langt højere end de 10 timer. Det svarer til, at man foreslår, at alle skal løbe 100 meter løb, fordi det er verdens nemmeste løb, men i øvrigt ser bort fra, at en forudsætning for, at man kan blive en god 100 meter-løber, er, at man er nødt til at bruge masser af tid til træning, teknik og forberedelse.

De nationale tests kan sammenlignes med en golfspiller, som bruger forskellige slag, hver gang vedkommende spiller en bane, hævder forfatterne. Man kan derfor ikke forvente at få det samme resultat hver gang. Skulle alle golfturneringer så spilles om?, spørges der retorisk. Golf er et spil og er som andre spil karakteriseret ved regler, social interaktion og respons, som ofte munder ud i et kvantificerbart resultat. Der er elementer af held, tilfældighed, leg, erfaring og konkurrence til stede i spil, ligesom omgivelserne spiller en rolle for ens præstation, f.eks. vind og vejr. Tests ligner altså ikke golfspil. De nationale tests har til formål at teste elevernes kundskaber og færdigheder og skal give lærere og forældre et indblik i den enkelte elevs faglige niveau, som der står i Undervisningsministeriets beskrivelse. En test er altså et måleredskab ligesom en lineal eller et målebånd. Om end det i testens tilfælde ideelt set er et intelligent målebånd, som forsøger at tilpasse sig elevernes niveau, hvilket der er store problemer med.

Sammenligningen med golfspil er en dårlig eller misvisende sammenligning. Enhver dansklærer vil omgående finde sin røde blyant frem. I Kroniken skriver forfatterne også, at der er en sammenhæng mellem nationale tests og elevernes eksamensresultater, hvilket bliver et argument for de nationale tests' værdi og berettigelse. Den sammenhæng kunne man sagtens opnå på anden måde, f.eks. vil der uden tvivl også være en sammenhæng mellem en god læse- eller matematiktest og så eksamensresultaterne ved 9. klasses afgangsprøve. Pointen er vel at identificere elevernes eventuelle faglige problemer, sådan at de kan hjælpes bedst muligt og tilbydes en målrettet faglig pædagogisk indsats. Det kan sagtens lade sig gøre uden at gennemføre nationale tests.

Sagen er nok den, at de nationale tests er blevet et politisk prestigeprojekt, som der ifølge en opgørelse fra Undervisningsministeriet allerede i 2017 var brugt over 200 millioner på at udvikle og vedligeholde. Tilsyneladende er de nationale tests too big to fail. Det eneste gode argument, som fremføres i Kroniken for fortsat at gennemføre de nationale tests, er, at de har en forskningsmæssig værdi. Forskerne kan bruge de data, testene giver anledning til. Spørgsmålet er så bare, om det er tilstrækkelig grund? Og det var i hvert ikke blandt argumenterne for at indføre de nationale tests i sin tid. Det vil være kedeligt at fortsætte med de nationale tests, både set i samfundsmæssigt perspektiv og for de lærere, der skal stå for testen, og for de elever, der skal gennemføre dem.





  • Comments(0)//uddannelse.finnwiedemann.dk/#post61