Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Ikke alt kan kureres med en løbetur

Unge og uddannelsePosted by Finn Wiedemann Fri, January 31, 2014 18:17:47

Det er ikke alt, som kan kureres med en løbetur

Det er et generelt uddannelsespolitisk problem, at for få unge mænd gennemfører en ungdomsuddannelse, ligesom frafaldet blandt unge mænd er større end blandt unge kvinder.

Spørgsmålet er, hvad der skal til for at få flere unge mænd til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Et bud er, at uddannelsestilbuddene i højere grad skal tilrettelægges og organiseres, sådan at de appellerer til mandlige deltagere.

Gennem et år har jeg fulgt VUC projektet Undervisning i bevægelse, som er et specielt udviklet pædagogisk projekt, hvis intention er at få unge mænd mellem 18-30 år til at gennemføre folkeskolens afgangseksamen med henblik på at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Projektet har haft en særlig pædagogisk profil, som blandt andet har handlet om, at fysisk bevægelse og anvendelsesorienteret undervisning skal spille en central rolle, ligesom dele af forsøget skal gennemføres i samarbejde med hæren, beredskabsstyrelsen og politiet.

Det egentlige nye ved projektet, sammenlignet med beslægtede projekter, udgøres i høj grad af samarbejdet med de såkaldt uniformerede korps. Håbet er, at den særlige maskuline og actionprægede profil vil appellere til den nævnte målgruppe og dermed medvirke til, at flere unge mænd motiveres for uddannelse.

I det omtalte projekt deltog i alt cirka 80 unge mænd og et mindre antal piger. Uddannelsen blev udbudt i tre sydjydske byer. Ved afslutningen af forløbet var der 35-40 kursister tilbage.

Kort fortalt blev projektet i hovedtræk afviklet som intenderet, men især en af ideerne viste sig vanskelig at realisere. Nemlig samarbejdet med de uniformerede korps. Endelig spillede anvendelsesorientering efterhånden, som året skred frem en mindre rolle, og motion og bevægelse blev hovedsagelig henlagt til idrætstimerne frem for at være en integreret del af uddannelsestilbuddet. Generelt var der således en tendens til, at projektet kom til at ligne almindelig skolegang og uddannelse. En af grundene til dette var, at de faglige krav og eksamener trak projektet hen i mod det velkendte og sikre.

Cirka halvdelen af kursisterne har efterfølgende planer om at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Den resterende halvdel har planer om at søge ind til militæret, finde arbejde eller har endnu ikke taget stilling til, hvad de efterfølgende skal. Umiddelbart lyder det måske ikke af meget, men sammenlignes f.eks. antallet af kursister, som efterfølgende går i gang med en ungdomsuddannelse med, hvordan det normalt ser ud på VUC, er tallet højere i projektet her.

Som en del af den forskning, som blev gennemført i forbindelse med projektet, blev der gennemført livshistoriske interview med udvalgte kursister, som handlede om deres tidligere erfaringer med uddannelse og læring og deres erfaringer med det konkrete projekt. Med henblik på at gengive nogle af forskningsprojektets resultater, skal der her refereres til to kursister Michael og Dennis (navnene er opdigtede), som udviklede ret forskellige erfaringer i løbet af projektet.

I løbet af året udviklede Michael en positiv strategi, hvilket indebærer, at han overordnet set synes, at der var tale om et godt år. Han involverede sig i uddannelsens forskellige dele og tilbud og skal efterfølgende starte på HF

Dennis udviklede derimod en overvejende negativ strategi. Han synes, at året har været spild af tid. Undervejs har han haft meget fravær, og på nær faget idræt har han ikke engageret sig i uddannelsen. Hans perspektiv i forhold til, hvad han skal lave, når han er færdigt, er uklart. Som han fortæller.

Jeg synes i hvert fald det år har været skuffende. Det har ikke været, sådan som jeg regnede med.

Spørgsmålet er, hvorfor de to kursister tilsyneladende har udviklet så forskellige erfaringer? En del af forklaringen hænger sandsynligvis sammen med deres tidligere skole- og uddannelseserfaringer. Michael har mange dårlige erfaringer med folkeskolen og pjækkende ifølge ham selv cirka en 1/3 del af tiden. I niende klasse kom han på efterskole, hvor han trivedes godt.

I modsætning hertil har Dennis haft næsten udelukkende dårlige erfaringer. Når han skal beskrive sine erfaringer fra tidligere skole- og uddannelsesmæssige sammenhænge og for året, der er gået, bruger han metaforen ”spild af tid”.

Dennis har altså grundlæggende mødt op med en anden fortælling om skole og uddannelse, end det er tilfældet for Michaels vedkommende.

Forskning peger da også på, at der er en klar sammenhæng mellem trivsel i grundskole og trivsel videre i uddannelsessystemet. Erfaringerne herfra danner afsæt for de strategier, som unge typisk måtte udvikle videre i uddannelsessystemet. Groft sagt kan man sige, at jo dårligere skole- og uddannelseserfaringer, de kommer med, desto større er udfordringen med at få dem engageret og involveret i uddannelsesmæssige og dannelsesmæssige processer (Pless, 2009).

Selv om mange af de deltagende kursister har oplevet nederlag i en række af de skole- og uddannelsesmæssige sammenhænge, de har indgået i, vil mange af dem dog også have positive erfaringer eller oplevet vendepunkter, f.eks. fra efterskole, produktionshøjskole eller anden sammenhæng. Dette er som nævnt tilfældet for Michaels vedkommende, som har oplevet efterskolen som et vendepunkt.

Mange elever vil altså have et repertoire og nogle forudsætninger, som kan inddrages læringsmæssigt fremadrettet. Rent læringsteoretisk kan man hævde, at der et stillads at bygge videre på. Andre uddannelsessøgende har formodentlig så negative erfaringer eller læringsmæssige barrierer, at det er en meget stor udfordring at få ”almindelige” uddannelsestilbud til at være meningsgivende for dem, sådan som det er tilfældet for Dennis. Her er der ofte i første omgang brug for tilbud, som primært er dannelsesorienterede, hvor der er fokus på nogle af de traditionelle kritiske barrierer for at opnå uddannelsesmæssig succes, f.eks. forhold til undervisere, vejledere og sociale og faglige fællesskaber.

Ethvert uddannelsestilbud stiller forskellige institutionelle læringsrum eller personlige, sociale og faglige læringsrum til rådighed for de studerende.

Analysen af de livshistoriske interview har vist, at der er stor forskel på, hvilken betydning læringsrummene spiller for kursisternes biografiske læring. Biografisk læring skal her forstås som en kombination af refleksivt identitetsarbejde og social handling (Alheit, 1995).

Såfremt kursisterne ikke ”engageres” og formår at se et perspektiv og en mening med de institutionelle læringsrum, vil kursisterne være tilbøjelig at udvikle en ikke-deltagelsesidentitet og biografisk læring vil vanskeliggøres.

Omvendt vil den institutionelle læring ofte være igangsættende for kursisternes biografiske læring, hvis de formår at engagere sig og kan se et perspektiv og en mening med de læringsrum, som institutionen stiller til rådighed samt oplever, at de kan bidrage til udviklingen af dem.

En del af kursisterne, som har deltaget i projektet, har i løbet af året, opnået større selvtillid, selvindsigt og fremstår mere modne og åbne, ligesom de er blevet mere afklarede i forhold til deres valg af uddannelsesperspektiv. Projektet har således bidraget til deres biografiske læring. Dette gælder f.eks. for Michaels vedkommende, som giver udtryk for, at han har udviklet sig personligt, socialt og fagligt og har et perspektiv for, hvad han skal efterfølgende.

Der er dog også kursister som Dennis, hvor biografisk læring ikke umiddelbart er blevet igangsat. På spørgsmålet om, om projektet har betydet, om Dennis har udviklet sig fagligt, socialt og personligt, svarer han f.eks. ”det er ikke skolens skyld. Det er ikke noget, jeg vil sige, at skolen har gjort for mig”.

I forhold til, hvad som har fungeret stimulerende for igangsættelsen af biografisk læring, kan f.eks. nævnes forhold som undervisernes udvikling af tætte relationer til de studerende. Michael fremhæver f.eks. netop gode relationer til underviserne som noget særligt ved projektet, mens omvendt Dennis giver udtryk for, at underviserne ikke har givet ham den hjælp, han mener, han havde behov for.

Udvikling af gode relationer til underviserne er, som også fremhævet i en lang række andre undersøgelser og studier, som har beskæftiget sig med unges forhold til uddannelse en helt afgørende faktor for, at kursister formår at engagere og involvere sig i uddannelsesmæssige sammenhænge, hvorved læringsmæssige processer kan igangsættes.

Andre forhold, som i projektet konkret har haft betydning for igangsættelse af biografiske læreprocesser, har f.eks. været forhold som klassens sociale fællesskab og det faglige fællesskab, ligesom dele af de ekstra-curriculære aktiviteter ser ud til at have haft en positiv betydning herfor.

Både Michael og Dennis har følt sig inkluderet i klassens sociale fællesskab, hvilket sandsynligvis er en af grundene til, at Dennis ikke er droppet ud undervejs, selv om han haft et ustabilt fremmøde.

Til gengæld har Dennis i modsætning til Michael ikke udviklet en deltagelsesidentitet i forhold til klassens øvrige faglige fællesskaber bortset fra faget idræt.

Oplevelsen af at føle sig som en del af et socialt fællesskab eller praksisfællesskab er ligeledes en vigtig faktor for, at unge kan udvikle succes i uddannelsessammenhæng.

På baggrund af projektet kan man skitsere en vellykket pædagogik som en pædagogik, hvor det relationelle, deltagerorienterede, refleksive, undersøgende og eksperimenterende har gode vilkår, og hvor der er plads til faglig og social variation.

Konklusion er altså, at det i højere grad er disse lidt kedelige gamle pædagogiske dyder, som for alvor rykker frem for uniformer, action og spænding. Det er ikke alt, som kan kureres med en løbetur, som en af undervisere konkluderer i et af de interview, som er gennemført i forbindelse med projektet. Det er måske en lidt banal konklusion, men ind er sandheden banal.

Litteratur¨
Alheit, Peter (1995):

Wojciechowska, E. Brugger & P. Dominicé (Eds) The biographical approach

in european adult education. Vienna, Verband Wiener Volksbildung, 57-74.

Alheit, P. & Dausien, B. (2002) The double face of lifelong learning: Two analytical

perspectives on a silent revolution. Studies in the Education of Adults, 34(1),

3-22.


Pless, Mette (2009): Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet. Kbh. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (Ph.d. afhandling)

Wenger, Etienne (2004): Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag.
Wiedemann, Finn (2014): Ikke alt kan kureres med en løbetur. Odense. Gymnasiepædagogik nr. 94 (in press).

  • Comments(0)//uddannelse.finnwiedemann.dk/#post4