Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Bogomtale

Unge og uddannelsePosted by Finn Wiedemann Wed, May 04, 2016 12:43:33

Noemi Katznelson m.fl. (2015) Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? Om hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel. Center for ungdomsforkning.

Bogen formidler resultaterne fra en kvalitativ undersøgelse, der handler om udsatte unge (18-30) år, som alle er udfordret på forskellig vis. I undersøgelsen er unge og professionelle behandlere blevet interviewet. De interviewede unge er blevet fundet via herberger, bosteder og forskellige tilbud rettet mod misbrug og socialpsykiatrisk behandling. De unge er typisk ikke i arbejde og uddannelse og har ofte kontakt til offentlige hjælpesystemer.

Udgangspunktet for undersøgelsen er, at gruppen af unge, med svære sociale problemer, og som i et eller andet omfang er marginaliseret, er steget; flere unge er hjemløse, har misbrugsproblemer og eller psykiske lidelser.

Politisk er der sket et kursskifte fra wellfare til workfare, sådan som diverse politiske reformer har initieret i forbindelse med overgangen til konkurrencestaten. De unge skal i uddannelse med henblik på at få dem integreret på arbejdsmarkedet frem for at modtage passiv forsørgelse. Dette er fortsat den politiske ambition, men ambitionen er nu også rent uddannelsespolitisk at højne kvaliteten i uddannelsessystemet. Indførelse af karakterer på erhvervsuddannelserne, dimensionering på universiteterne mv., ledsager denne nye diskurs. Herved udfordres denne grupper af unge yderligere, fordi de ikke formår at leve op til de nævnte krav.

I ungdomsgruppen som helhed kan man iagttage en polarisering. På den ene side tilpasser mange unge sig de nye krav, f.eks. går hurtigere i gang med en uddannelse og er mindre kriminelle, på den anden side findes der en gruppe af mere sårbare unge.

Rent strukturelt mødes de udsatte unge med nye krav, f.eks. uddannelsespålæg og ændringer af arbejdsmarkedet karakteriseret ved færre ufaglærte job. Kulturelt er der sket en individualisering. Unge skal i stigende grad selv finde vej gennem livet, og der er en lang række muligheder til rådighed, men i praksis er det svært for de udsatte unge at realisere disse muligheder, da de mangler evnerne og ressourcerne. I disse år er der tillige sket tillige en ”hård” individualisering. Tidligere handlede individualisering om personlig udvikling. Nu handler det om at præstere og vise, man har talent og succes.

De unge på kanten udviser tre idealtypiske strategier; henholdsvis ”jeg-klarer-mig”-strategien. Unge der praktiserer denne strategi forsøger at klare sig selv og holde fast i et normalt ungdomsliv og en facade udadtil på trods af problemer med f.eks. misbrug. ”Isolations-strategien” praktiseres af unge, som stort set har givet op og ikke magter et normalt hverdagsliv. ”Værdi-strategien” praktiseres af unge, som er optaget af moral og værdier. De formulerer ofte en modkulturel strategi.

Det gennemgående i de unges strategier er, at hverdagen er ustruktureret og flyder sammen. Der mangler ritualer og skemaer for, hvordan dagen skal struktureres. Fællesskaberne er ofte funderet omkring misbrug, især hash. På tværs af strategierne er det karakteristisk, at de unge mangler stærke relationer og netværk.

Cirka en 1/3 del har gennemført en ungdomsuddannelse. Noget som er karakteristisk for de unge er, at deres forestillinger om uddannelse og arbejde ofte er urealistiske. Der er tale om usikre realiseringsmuligheder, som det formuleres i rapporten. Uddannelse og arbejde bliver omformet til en arena for identitetsarbejde frem for forsørgelse. Som Birgitte Simonsen formulerede det for mange år siden om udviklingen i unges historiske uddannelsesvalg, sker en glidning fra, at uddannelse bliver noget, man kan leve af til at uddannelse bliver noget, man skal leve af. Drømmene om arbejde og uddannelse idealiseres og bliver af følelsesmæssigt karakter og sammenholdes ikke med de faktiske og materielle vilkår, de unge er underlagt.

Undersøgelsen peger på, at relationerne til de professionelle er den enkeltfaktor, unge vurderer, har størst betydning for, at de kan komme videre. Det er et interessant resultat, som både støttes af mønsterbryderforskningen og uddannelsesforskningen. Det at være en del af et fællesskab med andre unge, betyder ligeledes noget centralt for de unge. Et andet forhold, der vurderes positivt, og som vel ligger i forlængelse af relationer til professionelle, er støtte til at få hverdagslivet til at fungere. Nok et forhold i tråd hermed er behovet for psykologisk hjælp og støtte. Det peges ligeledes på andre faktorer, f.eks. at udvikling er en proces der tager tid, ligesom tilbuddene i forhold til målgruppen skal være fleksible og tilrettelægges med udgangspunkt i den unges situation og behov.

Selv om målet med irapporten ikke er at tematisere den uddannelsesmæssige indsats overfor de unge, er perspektivet set i forhold til opgaven med at få dem integreret i en uddannelsesmæssig kontekst, at det især er vigtigt at tilbyde dem en vifte af støttemuligheder. De professionelle relationer er det afgørende parameter og afsæt for anden hjælp og støtte. Undersøgelsen synes her bekræfte andre undersøgelser, der handler om, at professionelle relationer udgør en nøglefaktor i forhold til at hjælpe målgruppen.







  • Comments(0)//uddannelse.finnwiedemann.dk/#post27