Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Uddannelse/pædagogik/kultur/samfund

Klumme

Kultur/litteraturPosted by Finn Wiedemann Tue, February 09, 2016 11:05:16

Klumme fra Fyens Stiftstidende d. 26/1-2016

I Ida Jessens seneste roman En ny tid får hovedpersonen, lærerinden fru Bagge, mod slutningen af bogen et nyt job, som bestyrer af den lokale sognebogsamling. Her får hun sat skik og orden på bogsamlingen. Der er et meningsfyldt job for den kvindelige hovedperson og snart blomstrer det hensygnende sognebogsamling da også op. Vi er i midten af 1920’erne og biblioteket er en del af det oplysningsprojekt, som karakteriserer det moderne samfund.

Såfremt man som jeg er vokset op i 70’erne og 80’erne, var såvel skole- som kommunebiblioteket en skatkiste af viden, hvor man havde mulighed for at få stimuleret sin nysgerrighed: Meteorologi, dinosaurer, tegneserier og senere sjældne forfattere og digtere. Den store åndelige buffet var åben for alle. Nysgerrige børn og unge har stadig mulighed for at tage et dyk i den righoldige viden, bibliotekerne stiller til rådighed. Til gengæld har bibliotekerne ikke længere monopol på denne opgave. De digitale medier kan på en række områder klare mange af de opgaver, som biblioteket tidligere kunne.

Bibliotekerne står over for at redefinere deres rolle i takt med, at det omgivende samfund har ændret sig. Her minder bibliotekets udfordring om den, mange andre af det moderne samfunds bærende oplysningsinstitutioner står overfor. Man skal kunne legitimere sig og gøre sig lækker over for befolkning og politikere og kunne besvare købmandsspørgsmålet om, hvad nytte det hele er til for. Når Københavns biblioteker brænder en tredjedel af bogsamlingen, er det ikke fordi, de er boghadere, men et led bibliotekernes ændrede rolle. Udlånet af fysiske bøger er faldende, ligesom biblioteksfilialer og budgetter gennem en årrække er blevet skåret ned i mange kommuner.

I forsøget på at finde en ny rolle, overtager biblioteket dele af den offentlige sektors traditionelle borgerserviceopgave; pas og kørekort. Mange steder omdannes biblioteker til en mellemting mellem varmestuer og kulturhuse, hvor lokale foreninger mødes. Der dømmes om intelligente forsamlingshuse og afholdes forfatter- og debatarrangementer, hvor kendte inviteres til at læse op og debattere. Bibliotekerne agerer spydspids i den informationsteknologiske udvikling og forsøger at være opsøgende og udadvendte og lokke nye grupper til.

I et efteruddannelsesprogram for bibliotekarer i en af landets største kommuner opereres der med seks fremtidige bibliotekarroller: Læringskonsulenten, kulturskaberen, projektlederen, serviceformidleren samt informations- og materialespecialisten. Det er tanken, at bibliotekarer kan specialisere sig inden for en af de seks roller. Den eneste af de roller, som den indledningsvist nævnte fru Bagger vil kunne genkende sig i er nok rollen som materialespecialist, som blandt andet køber ind, kasserer og håndterer bibliotekets bogsamling. Fælles for en række af de andre roller er, at der er tale om en langt mere udadvendt bibliotekarrolle, hvor dialog med foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, borgere og det lokale samfund spiller en fremtrædende rolle.

På fremtidens bibliotek vil stadigt være muligt at ”græsse” bøger, men hvis biblioteket skal overleve som selvstændig kulturinstitution, så bliver bøgerne fremover langt fra den eneste opgave, biblioteket skal tage sig af. Udviklingen er måske nok nødvendig, men som inkarneret biblioman er det ikke nødvendigvis en udvikling, som udelukkende giver anledning til stor applaus.



  • Comments(0)//uddannelse.finnwiedemann.dk/#post23